Støtte til pårørende til kærlighedsafhængige – forstå afhængighedens dynamik og sæt sunde grænser.
Er du pårørende til en kærlighedsafhængig eller er du i et forhold med vedkommende?
Så er det vigtigt at søge hjælp, da kærlighedsafhængighed er en sindslidelse, som kræver behandling. Det er en tilstand, som ikke kun går ud over den kærlighedsafhængige, men i høj grad også de pårørende. Se dine muligheder som pårørende her.
At være kærlighedsafhængig betyder, at man konstant søger kærlighed, nydelse og mening i den samhørighed, man har med et andet menneske. Forskellen på dette og et almindeligt forhold er, at kærlighedsafhængighed er tvangspræget, hvor en ægte kærlighedsrelation bunder i gensidig respekt for hinanden.
Kærlighedsafhængighed er en diagnose, der læner sig op ad af andre sindslidelser som f.eks. sexafhængighed og pornoafhængighed. Selvom ægte kærlighed er kernen i et sundt parforhold, så adskiller kærlighedsafhængighed sig ved at være en ukontrollérbar trang til at blive elsket og indgå i en relation.
Den kærlighedsafhængige går på kompromis med sig selv og ofrer sit eget velbefindende for at få forholdet til at fungere. Det betyder, at den handlefrihed og livskvalitet, som ellers er en forudsætning for et sundt liv, bliver ofret for kærligheden – og dét er i sig selv et problem.
Hvis du har mistanke om, at din partner eller en anden person i din nære omgangskreds er kærlighedsafhængig, så er det vigtigt, at du reagerer. Det er svært at indse på egen hånd, og samtidig vil der i de fleste tilfælde være en modvilje til at se realiteterne i øjnene hos den person, som lider af kærlighedsafhængighed.
Kærlighedsafhængighed er ikke bare en sindslidelse, der påvirker personen, som lider af den. Det påvirker i høj grad også dig som pårørende, og det er vigtigt, at du tager hånd om dig selv. Det første skridt er dog at hjælpe den kærlighedsafhængige med at forstå, at vedkommende har et problem, selvom det kan være svært.
Det kan være svært at indse for den kærlighedsafhængige, selvom vedkommende inderst inde måske er klar over, at han eller hun indgår usunde kærlighedsrelationer. Hos Dansk Sexolog Center har vi bred erfaring med behandling af kærlighedsafhængighed, og vi tilbyder også hjælp til dig som pårørende.

Før du kan hjælpe en person med kærlighedsafhængighed, er det væsentligt, at vedkommende kommer i behandling – og det kræver, at du har en begrundet mistanke om, at han eller hun er kærlighedsafhængig. Hvis du har en mistanke, så bør du holde øje med de tegn, som indikerer, at der er noget om snakken.
Kærlighedsafhængige bruger meget tid på romantiske dagdrømme, sms-korrespondancer og andet, der relaterer sig til parforhold og romantiske relationer. Ofte er parforholdene korte og intense, men altopslugende, imens de varer. Er personen i et længerevarende forhold, vil dette være præget af intense op- og nedture.
Følgende kan være et tegn på kærlighedsafhængighed:
Tegnene kan vise sig på mange forskellige måder, og i stort set alle tilfælde kræver det professionel hjælp fra en misbrugsbehandler at blive udredt. Det er derfor vigtigt, at du kontakter en professionel, hvis du har en mistanke om, at en af dine pårørende er kærlighedsafhængig, så vedkommende kan få den rigtige hjælp.
Det kan være utroligt smertefuldt at stå på sidelinjen, når nogen, du holder af, kæmper med kærlighedsafhængighed. Måske er det din partner, ven eller et familiemedlem, som gang på gang mister sig selv i intense og ubalancerede relationer – og trækker dig med ind i deres følelsesmæssige kaos.
Det, der starter som kærlighed, omsorg og nærhed, kan langsomt udvikle sig til noget helt andet:
Kontrol, afhængighed og følelsesmæssig udmattelse.

Når kærlighed bliver afhængighed
Kærlighedsafhængighed handler ikke om at elske meget – men om at være afhængig af kærlighed som en måde at regulere indre uro, lavt selvværd og ensomhed på. Personen bliver emotionelt overinvolveret, klamrende eller grænseløs. Og som pårørende bliver du en del af det mønster.
“Jeg troede, jeg kunne hjælpe ham med at føle sig elsket. Men jo mere jeg gav, jo mere krævede han – og jeg begyndte at forsvinde i det.”
En af de mest belastende dynamikker for pårørende er, når kærlighedsafhængigheden kommer til udtryk som:
Kontrollerende adfærd:
“Hvis jeg ikke svarede hurtigt nok, blev jeg mødt med kulde eller anklager. Jeg begyndte at overanalysere alt, jeg gjorde.”
Selvmedlidende adfærd:
“Hun sagde, hun ikke kunne klare det uden mig – og jeg følte mig ansvarlig for hendes følelser. Men jeg kunne ikke trække vejret længere.”
Psykologiske konsekvenser for dig som pårørende
Over tid kan det være dybt udmattende at leve i en relation præget af emotionel afhængighed, kontrol og manipulation. Det kan føre til:
“Jeg blev ekspert i at læse hans stemning. Jeg havde altid antennerne ude – og fuldstændig glemt, hvordan jeg selv havde det.”

Du må godt sige stop – uden at forlade
Det er vigtigt at forstå, at du ikke behøver vælge mellem at blive i relationen og at miste dig selv. Det handler om at sætte sunde grænser, tage ansvar for dit eget velbefindende og lære at skelne mellem støtte og selvopofrelse.
Du kan godt have omsorg – uden at tage over.
Du må gerne være til stede – uden at miste dig selv.
Du har ret til dine egne følelser – også selvom den anden har det svært.
Hos Dansk SexologCenter er der især plads til pårørende
Vi tilbyder professionel støtte til dig, der står ved siden af en kærlighedsafhængig – og som har brug for at:
Vores individuelle samtaler og gruppeforløb er trygge rum, hvor du bliver mødt med respekt og forståelse – uden skyld og dom.
“Jeg troede ikke, jeg måtte have det svært – for det var jo ikke mig, der var afhængig. Men jeg havde også brug for at blive hørt og støttet.”
Tag det første skridt
Du fortjener at føle dig fri i dine relationer. Fri til at elske – uden at blive kvalt.
Fri til at sætte grænser – uden at føle skyld.
Fri til at mærke dig selv igen.
Læs også vores blog om Sociopat & Narcissisme
Ring eller sms på +45 5252 6262 i dag – Vi har lokaler i Århus, København samt Holbæk og afholder online sessioner for klienter over hele norden, Europa, USA og Kina. Afstanden hos os er ikke en hindring for et succesfuld forløb.
Få et fortroligt, specialiseret behandlingsforløb – online eller i klinik. Vi hjælper også pårørende med støtte og rådgivning, når relationer og tillid er ramt.
Hos Dansk Sexolog Center vil vores professionelle misbrugsbehandlere hjælpe dig på vejen til at få et bedre liv uden sexafhængighed, når du har taget det første, men svære skridt, mod kontrol over eget liv.
Din primære misbrugsbehandler bliver sexolog Babar Siddiqi, som i fællesskab med dig vil finde ud af, hvad der forårsager din sexafhængighed. Han vil også finde ud af hvilken form for misbrugsbehandling, der passer bedst til dig og din tvangspræget adfærd.
Det er ingen skam at være sexafhængig, men det er en skam, ikke at gøre noget ved dine svære følelser. Ingen bliver afhængig af sex fra dag til dag, og ingen bliver helbredt fra sexafhængighed med det samme.