Sexafhængighed påvirker ikke kun den afhængige, men også dig, der står tæt på. Få hjælp til at forstå dine reaktioner og finde dine grænser.
Det er et enormt følelsesmæssigt pres at være kæreste, partner, ægtefælle eller pårørende til sexafhængige. Der er tillidsbånd, som bliver brudt, og du ender med at miste kontrollen over dit parhold.
Den grænseoverskridende adfærd påvirker dit liv, dit selvværd og din selvopfattelse – og dét kan i mange tilfælde være svært at håndtere på egen hånd. Derfor er det vigtigt at tage ansvar og søge hjælp som pårørende til en sexafhængig.
Sexafhængighed er en officiel diagnose, som også går under betegnelsen “kompulsiv seksuel adfærdsforstyrrelse”(CSBD) eller hyperseksualitet.
Det er en afhængighed, hvor ens tanker konstant kredser omkring sex, seksuel aktivitet, intimitet, kærlighed og fantasier i en sådan grad, at det påvirker både parforholdet, jobbet og hverdagen i en negativ retning.
Afhængighed af sex er et på én og samme tid meget udbredt fænomen, men også et tabubelagt emne for de fleste mennesker. Det er ofte forbundet med fordomme og skyld, som er mere fremtrædende end ved misbrug af f.eks. alkohol. Ikke desto mindre, har WHO officielt udnævnt sexafhængighed til en diagnose.
Hvis du har en partner eller en anden person i dit netværk, som du mistænker for at være afhængig af sex, så er der brug for, at vedkommende bliver udredt.
Afhængigheden kan i langt de fleste tilfælde udelukkende brydes ved hjælp af behandling. Til gengæld er der stor sandsynlighed for, at terapi og behandling hos en psykolog vil hjælpe.
Hos Dansk Sexolog Center hjælper vi både afhængige mennesker og pårørende med at komme tilbage til tilværelsen. For at komme i gang med forløbet, skal du i første omgang rette henvendelse til Babar og foretage en tidsbestilling til en indledende samtale, som har til formål at vurdere, hvor omfangsrigt problemet er.
Behandlingen af sexafhængighed er et særligt tilbud, som indeholder både undervisning, individuelle sessioner, parsessioner og psykolog gruppeforløb samt en række skriftlige og terapeutiske opgaver.
Gennem samtaler, rådgivning og terapi bliver der opbygget en fælles forståelse for, hvad der ligger til grund for afhængigheden – og det kan hjælpe med at kurere den.

Hvis trangen til sex fylder så meget i tilværelsen, at den forhindrer én i at have en normal hverdag, så er det en kraftig indikation på en behandlingskrævende afhængighed. Har du mistanke om, at din partner eller én, du kender, er afhængig af sex, bør du være opmærksom på vedkommendes adfærd og tilstand.
Du bør være opmærksom på følgende tegn på sexafhængighed:
Mange af symptomerne på sexafhængighed er de samme, som er til stede ved kærlighedsafhængighed og pornoafhængighed. Tegnene kan vise sig på mange forskellige måder, og det vil i stort set alle tilfælde kræve professionel hjælp fra en psykolog eller en sex- og misbrugsbehandler at blive udredt.
En sexafhængig vil typisk benægte omfanget af utroskab og sin afhængighed i øvrigt, ligesom vedkommende vil opleve både skam, skyld og stress.
Alligevel bliver en afhængig person ved med at blive draget mod misbruget. Det er ligeledes almindeligt, at den afhængige udvikler andre psykiske problemer som f.eks. angst og depression.
Som pårørende til en sexafhængig vil du opleve at være blevet svigtet og blevet ignoreret gentagne gange.
Typisk vil du opfatte den afhængiges adfærd som et stort problem, før vedkommende selv indser, at han eller hun har brug for hjælp. Det er derfor vigtigt, at du presser på for at få den sexafhængige til at indse sit misbrug.
Som partner til en sexafhængig bør du være opmærksom på følgende:
Mange kvinder, som lever i et parforhold med en sexafhængig mand, vil ofte lege med et stykke af vejen. Til at starte med kan det opfattes som lidenskab, men efterhånden vil kvinden typisk føle sig presset til at udleve seksuelle aktiviteter, som overskrider hendes egne grænser – og dét er et problem.

At være kæreste, partner, ægtefælle eller nær relation til en person med sexafhængighed er en følelsesmæssig belastning, der kan sætte sig helt ind i kroppen. Det er ikke “bare” et svigt – det føles ofte som om hele virkeligheden skrider.
Tillid bliver brudt. Grænser bliver overskredet. Og du mister langsomt kontrollen over relationen – og måske også over dig selv.
“Jeg havde ikke bare mistet tilliden til ham – jeg begyndte også at miste tilliden til min egen dømmekraft.”
Mange pårørende oplever et dybt indre kaos. De bliver fanget mellem kærlighed og tvivl, mellem håb og mistro. Og alt for ofte står de alene med smerten, forvirringen og den usynlige skam.

Sexafhængighed – også kaldet kompulsiv seksuel adfærdsforstyrrelse (CSBD) – handler om manglende kontrol over seksuelle impulser, tanker og handlinger. Det kan være sexting, pornomisbrug, utroskab, massageklinikker, afhængighed af dating-apps eller andre grænseoverskridende handlinger.
Og uanset hvordan det ser ud udefra, har det en dyb følelsesmæssig konsekvens for dig som partner eller pårørende.
Typiske reaktioner og konsekvenser hos pårørende:
“Jeg sagde ja til ting, jeg ikke havde lyst til, fordi jeg troede, det ville få ham til at stoppe. Men jeg mistede mig selv undervejs.”

Du kan ikke redde din partner – men du kan redde dig selv
Sexafhængighed er en reel lidelse – ikke en karakterbrist. Men det betyder også, at du ikke kan elske afhængigheden væk. Det er ikke din skyld, og det er heller ikke dit ansvar at “få det til at gå over”.
Du kan ikke:
Men du kan tage ansvar for dig selv, og dine reaktionsmønstre. Og det er dét, vi hjælper dig med.
Få støtte som pårørende til en sexafhængig
Hos Dansk SexologCenter har vi stor erfaring med at støtte og rådgive partnere og pårørende til personer med sexafhængighed. Vi ved, at det ikke kun er den afhængige, der har brug for behandling – det har begge partere.
Vores tilbud til dig kan bl.a. indeholde:
“Det var først, da jeg fik min egen støtte, at jeg kunne mærke, hvor dybt det havde ramt mig. Jeg havde brug for plads til mig selv.”

Er du i tvivl, om din partner er afhængig?
Sexafhængighed viser sig ofte i skjulte handlinger, løgne og manglende empati. Nogle tegn du kan være opmærksom på:
Uanset hvor langt problemet er nået, kan du tage det første skridt ved at række ud. Du behøver ikke vente på, at din partner er klar. Du må gerne starte med dig.
Kom trygt i gang – vi er fysisk i Århus og Holbæk samt landsdækkende via online sessioner
Vi ved, det er grænseoverskridende at dele noget så sårbart. Men vi ved også, hvor livsforandrende det er at få støtte.
Hos os starter vi med en afklarende samtale, hvor du (eventuelt sammen med din partner) bliver mødt med respekt og erfaring. Her finder vi sammen ud af, hvordan vi bedst kan hjælpe dig/jer.
Ring eller sms på +45 5252 6262, eller send en mail og du får svar indenfor få timer.

Få et fortroligt, specialiseret behandlingsforløb – online eller i klinik. Vi hjælper også pårørende med støtte og rådgivning, når relationer og tillid er ramt.
Hos Dansk Sexolog Center vil vores professionelle misbrugsbehandlere hjælpe dig på vejen til at få et bedre liv uden sexafhængighed, når du har taget det første, men svære skridt, mod kontrol over eget liv.
Din primære misbrugsbehandler bliver sexolog Babar Siddiqi, som i fællesskab med dig vil finde ud af, hvad der forårsager din sexafhængighed. Han vil også finde ud af hvilken form for misbrugsbehandling, der passer bedst til dig og din tvangspræget adfærd.
Det er ingen skam at være sexafhængig, men det er en skam, ikke at gøre noget ved dine svære følelser. Ingen bliver afhængig af sex fra dag til dag, og ingen bliver helbredt fra sexafhængighed med det samme.