Babar Siddiqi
Babar Siddiqi er daglig leder af Dansk Sexolog Center og blandt de mest erfarne behandlere i Danmark inden for misbrug og afhængighed.
Læs mere
Babar Siddiqi (f. 1968) er den daglige leder af Dansk Sexolog Center og blandt de mest erfarne behandlere i Danmark inden for misbrug og afhængighed. Som den første certificerede mandlige Afhængighedsbehandler (IAC-Hazelden) og sexolog, med muslimske rødder i Danmark, har han siden år 2000 hjulpet mennesker til at bryde destruktive mønstre og skabe et liv med mening og balance.
Babar har selv oplevet, hvad afhængighed og stress kan gøre ved et menneske. Den personlige rejse har givet ham en indsigt og en autenticitet, der præger hans arbejde med klienter. Hans uddannelsesbaggrund spænder bredt – fra International Addiction Counsellor i Irland til uddannelser inden for relationskompetence, systemisk coaching, sexologi, NADA-akupunktur, NLP og tegneterapi.
Med både personlig erfaring og et solidt fagligt fundament har Babar gennem årene hjulpet mennesker med misbrug- og adfærdsafhængigheder – og ikke mindst givet pårørende støtte og redskaber til at navigere i svære livssituationer.