Behandling af pornoafhængighed

Pornoafhængighed

Professionel behandling for pornoafhængighed – genopbyg tillid og kontrol med skræddersyede forløb.

Har porno taget kontrol over dit liv?

Pornoafhængighed er en anerkendt lidelse, der i lighed med sexafhængighed, kærlighedsafhængighed,  nymfomani og hyperseksualitet kan skabe store problemer for den afhængige, parforholdet, familielivet eller på arbejdspladsen. Hos Dansk Sexolog Center står vi klar til at hjælpe dig eller en pårørende ud af pornoafhængigheden. Vi tilbyder bl.a. misbrugsbehandling, sexologisk rådgivning, konsultationer, parsamtaler og terapi til vores klienter.

Dansk Sexolog Center

Hvad er pornoafhængighed?

Pornoafhængighed er en tvangsmæssig seksuel adfærd ved brug af pornografisk materiale, som skaber alvorlige konsekvenser for en persons fysiske, mentale, sociale og økonomiske velbefindende.

Afhængighed af porno er et meget reelt, men også tabubelagt emne i Danmark. Det er ofte forbundet med stor skam og anger i en persons liv. Forskning viser, at næsten alle mænd (og det er klart flest mænd, der udvikler afhængigheden) ser porno fra tid til anden.

“Pornoafhængighed handler sjældent om sex. Det handler om flugt – fra smerte, ensomhed eller noget, der aldrig er blevet bearbejdet. Det er derfor, det er så svært at stoppe alene.”
— Babar Siddiqi

Er du i tvivl om du er afhængig?

Vores online selv-diagnose for afhængighed giver dig mulighed for anonymt at teste dig selv og få uddybende information efter testen, så du bedre kan forstå afhængighedens mønstre og reaktioner.

Skal vi hjælpe dig?

Hos Dansk Sexolog Center udviser vi altid respekt.

Udfyld kontaktformular

 

Tegn og symptomer på pornoafhængighed

Som med al anden afhængighed, er det i rigtig mange tilfælde partneren, der først bliver gjort opmærksom på årsag, tegn og symptomer:

Normalt pornoforbrug

Tegn på afhængighed

Kan stoppe, når du vil

Ude af stand til at stoppe trods forsøg

Påvirker ikke sexlivet negativt

Mister lysten til sex med partneren

Bruger begrænset tid på det

Timer forsvinder dagligt

Ingen skjult adfærd

Sniger sig væk, går i forsvarsposition

Ingen eskalering

Kræver mere og mere eksplicit indhold

Han kan ikke stoppe med pornoen

En person, der er afhængig af pornofilm, er ikke i stand til at styre sin afhængighed over en længere periode, selvom han gør et helhjertet forsøg.

Hvis din mand ikke kan ændre sin adfærd, vil du bemærke, at han bruger mere tid på internettet, foran computeren eller på telefonen. Hans tanker kredser om pornoen og seksuelle fantasier hele tiden, og hjernen ser frem mod næste belønning.

Han vil have mere porno

En person, der er afhængig af pornografisk materiale og seksuel tilfredsstillelse, oplever trang til at se mere. På samme måde, som personer kan være afhængige af alkohol eller narkotika, vil folk, der lider af pornoafhængighed, føle større trang med tiden og opleve en form for abstinenser.

Hvis din mand har lyst til porno, vil du måske lægge mærke til, at han sniger sig væk fra dig og går ind i et andet rum for at fortsætte sit misbrug. Det er meget muligt, at han kommer med en undskyldning eller går i forsvarsposition, hvis du spørger ind til, hvorfor han bruger så meget tid på sin telefon.

Tiden forsvinder

En person, der er afhængig af porno og seksuel kontakt, bruger mange timer og spilder det meste af sin dag. Du vil måske lægge mærke til, at din mand er sløv og ikke har fået meget ud af dagene på det sidste, og at han virker doven, ligeglad eller uinteresseret i konsekvenserne ved at spilde tiden.

Han mister lysten til sex

En person, der er afhængig af porno, kan miste interessen for ægte sex og seksuel aktivitet, da han finder sin partner mindre attraktiv sammenlignet med dem, han ser på film.

Hvis han ikke længere tænder på dig, kan det få ham til at virke fjern, ensom og uinteresseret, når du forsøger at indlede seksuelle aktiviteter med vedkommende. Han kan også kræve mere stimulation og belønning end tidligere for at blive ophidset, hvilket både går udover jeres sexliv og parforhold.

Han er mere pornokrævende

En person, der har problemer med pornoafhængighed, udvikler ofte urealistiske idéer om sex, hvilket kan gøre ham mere krævende i soveværelset, og lettere frustreret før, under og efter sex.

Han begynder oftere at fremmedgøre dig på forskellige måder og se dig som en ting, der bare skal bruges og behandles herefter. Hvis dette sker, føler du to typer af utilpashed: fysisk og følelsesmæssigt.

pornoafhængighed

Partneren har mistet sin seksuelle tiltrækning

En person, der er pornoafhængig, kan have urealistiske forventninger til sin partners udseende. Det kan have negative konsekvenser som f.eks. mindreværdskomplekser, sårede følelser, angst, dårligt selvværd, stress, dårlig samvittighed, skyld og depression.

Han begynder at sammenligne dit udseende med personer fra pornofantasiverdenen, hvilket stort set ingen kan leve op til.

Han kan få fysiske smerter

En person, der har udviklet afhængigheden, kan begynde at opleve svære smerter fra de fysiske bevægelser, der er involveret, når de ser porno foran computeren. Han klager ofte over smerter i håndled, ryg og nakke, og lider nogle gange af hovedpine.

Han bruger flere penge på porno

En person, der har et stort forbrug af pornografisk materiale, kan begynde at bruge flere midler på indhold af højere kvalitet eller sex med prostituerede. Han klager flere gange over økonomiske problemer, men er uvillig til at afsløre, hvad pengene rent faktisk bliver brugt på.

Han virker distraheret

En person, der lider af pornoafhængighed, oplever store konsekvenser i forskellige aspekter af sit liv, når han er sammen med venner, familie eller er på arbejde. Han virker fjern og uengageret – både dag og aften – og ikke til at være til stede i nuet, når du forsøger at komme i kontakt.

Han bliver lettere vred

En person, der har udviklet afhængighed, vil ofte blive lettere irritabel, hvis han ikke får lov til at se porno. Han kan blive utålmodig, hidsig og decideret utilregnelig i de situationer, hvor han oplever, at han forsinkes i at få seksuel tilfredsstillelse.

Du vil bemærke store og gennemgribende ændringer i hans personlighed og føle, at han ikke er den samme person, som du tidligere har kendt til.

“Mange af de mænd, jeg møder, har vidst det i årevis. De har bare aldrig haft et sted, de turde sige det højt. Det første skridt er ikke at stoppe – det er at tale om det.”  — Babar Siddiqi

Konsekvenserne ved at være afhængig af porno

Pornoafhængighed kan i værste tilfælde ende i utroskab og/eller digital utroskab – og konsekvenserne ved at være afhængig af porno og have seksuelle problemer kan ende med:

  • At du mister din partner
  • At du mister din familie
  • At du mister dit job
  • At du kommer i økonomisk problemer
 

Partneren kan stå tilbage med tanker om, at manden er ulækker og har narcissistiskesociopatiskepsykopatiske 
træk. Bliver det nogensinde bedre? Hvad med børnene? Hvad vil familien tænke? Hvem skal jeg fortælle min sandhed?

“Når jeg taler med pårørende, møder jeg næsten altid det samme: De bebrejder sig selv. Tænker, at de ikke er nok. Men afhængighed er ikke et udtryk for, hvem du er som partner. Det er en lidelse – og den kræver behandling.”  — Babar Siddiqi

pornoafhængig

Behandling af pornoafhængighed

Det første skridt kan være det sværeste, fordi pornoafhængighed er et følsomt emne, som mange stadig har svært ved at forstå.

For at komme godt i gang kan du eller din partner tage kontakt  til Dansk Sexolog Center og booke en indledende forsamtale. Samtalen bruges til at vurdere problemets omfang og afklare, hvilken form for hjælp der passer bedst til jeres situation.

Den indledende forsamtale varer ca. 90 minutter, og prisen er 2.100 kr. Vi afsætter op til 2 timer, hvis der er behov for det. Konsultationer kan også tilbydes om aftenen efter arbejde til samme pris.

SE VORES PRISER

Hvordan foregår behandlingen af pornoafhængighed?

Fase

Indhold

Varighed

Opstart

Indledende forsamtale — vurdering af situation og behov

Ca. 90 min

Behandling

2 møder om ugen med terapi, undervisning og opgaver

12 uger

Efterforløb

1 møde om ugen, evt. kombineret med parterapi

Løbende

Behandlingen indeholder:

Element

Formål

Individuel terapi

Forstå mønstre og årsager bag afhængigheden

Gruppeterapi

Fællesskab og genkendelighed med andre i samme situation

Undervisning og foredrag

Viden om afhængighed, hjerne og adfærd

Skriftlige opgaver

Refleksion og bevidstgørelse mellem sessionerne

Hjemmeopgaver

Konkrete øvelser i hverdagen

Selvhjælpsværktøjer

Strategier du kan bruge på egen hånd

Babar Siddiqi, siger...

"Jeg har selv smagt på misbruget. Det betyder, at jeg ved, hvad det kræver at komme ud på den anden side. Og jeg ved, at det er muligt - uanset hvor langt inde i afhængigheden man befinder sig."

Professionel behandling af sexafhængighed og pornoafhængighed​

Få et fortroligt, specialiseret behandlingsforløb – online eller i klinik. Vi hjælper også pårørende med støtte og rådgivning, når relationer og tillid er ramt.

Anmeldelser

Det siger de om os ...

Dansk Sexolog Center

Få hjælp af professionel misbrugsbehandler

Hos Dansk Sexolog Center vil vores professionelle misbrugsbehandlere hjælpe dig på vejen til at få et bedre liv uden sexafhængighed, når du har taget det første, men svære skridt, mod kontrol over eget liv.

Din primære misbrugsbehandler bliver sexolog Babar Siddiqi, som i fællesskab med dig vil finde ud af, hvad der forårsager din sexafhængighed. Han vil også finde ud af  hvilken form for misbrugsbehandling, der passer bedst til dig og din tvangspræget adfærd.

Det er ingen skam at være sexafhængig, men det er en skam, ikke at gøre noget ved dine svære følelser. Ingen bliver afhængig af sex fra dag til dag, og ingen bliver helbredt fra sexafhængighed med det samme.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Pornoafhængighed er en tvangsmæssig seksuel adfærd, hvor forbruget af pornografisk materiale er ude af kontrol og skaber alvorlige konsekvenser for den afhængige, parforholdet, familielivet eller arbejdspladsen. Det er ikke et udtryk for svag karakter. Det er en anerkendt lidelse, der påvirker hjernens belønningssystem på samme måde som andre former for afhængighed.

Pornoafhængighed er en anerkendt tvangsmæssig seksuel adfærd, der påvirker hjernens belønningssystem på samme måde som andre afhængigheder. Det handler ikke om svaghed eller manglende vilje. Det handler om mønstre, der har sat sig dybt, og som kræver professionel hjælp at bryde.

Det afgørende er ikke mængden, men kontrollen. Hvis du gentagne gange har forsøgt at stoppe uden held, hvis det påvirker dit sexliv, dine relationer eller dit arbejde, og hvis du oplever skam, skyld eller hemmeligholdelse, er det tegn på, at der er brug for hjælp. Du kan også tage vores anonyme selv-test her.

Ja. Vi tilbyder individuelle forløb, hvor du selv bestemmer, hvad og hvornår du deler med andre. Fortrolighed og diskretion er grundlæggende i alt, hvad vi gør

Den indledende forsamtale varer ca. 90 minutter og bruges til at forstå din situation uden dom og uden forudfattede konklusioner. Vi afdækker problemets omfang og finder ud af, hvilken form for behandling der passer bedst til dig. Det er en afklarende samtale, ikke en forpligtelse.

Den indledende forsamtale koster 2.100 kr. og varer ca. 90 minutter. Vi afsætter op til 2 timer, hvis der er behov for det. Det samlede behandlingsforløb prissættes individuelt efter omfang og behov. Se vores fulde prisoversigt her.

Et typisk intensivt forløb strækker sig over 12 uger med to møder om ugen. Herefter tilbydes et efterforløb med én ugentlig session, evt. kombineret med parterapi. Forløbet tilrettelægges altid individuelt, for ingen er ens og ingen behandling er det heller.

Ja. Efter de første par uger er der altid mulighed for at deltage online via Zoom eller Teams. Vi har klienter i hele Danmark og internationalt.

Det sker, og det er en del af processen. Derfor tilbyder vi behandlingsgaranti, så du altid kan vende tilbage og få gratis støtte og behandling, hvis du oplever tilbagefald efter endt forløb.

Nej. Selvom pornoafhængighed er mest udbredt blandt mænd, hjælper vi mennesker uanset køn, alder og baggrund. Vi tilbyder også målrettet hjælp til pårørende, som partnere, forældre og andre der står tæt på konsekvenserne af afhængigheden.